May 20, 2022
Jens Moberg manglede et
lift til lufthavnen, og den anledning greb Emil til at tage en snak
om bæredygtig ledelse. Jens startede som økonomielev i A.P. Møller,
og herfra rykkede videre til IBM, som var ikonet i
computerindustrien i 80’erne og hvor Jens fik sit første lederjob
som 26 årig. Her fandt Jens ud af, at ledelse og teknologi ville
blive centrale elementer i hans karriere. Det bragte ham videre til
Microsoft, hvor Jens var i 14 år – først i nordiske job, siden adm.
direktør for Microsoft Danmark og senere som ansvarlig for Western
Europe. De sidste 4 år i Microsoft var Jens Corporate Vice
President, del af Microsofts topledelse og øverst ansvarlig for den
amerikanske salgsstyrke. Jens er i dag blandt andet
bestyrelsesformand i Grundfos Holding A/S og Goldman Sachs ejede
Adapteo. Jens har skrevet 4 anmelder roste bøger om
ledelse.
Jens ved med andre ord en ting eller to om, hvad det vil sige at
være en god leder. Han går altid ind i en forretning med målet om,
at den skal være bedre, når han forlader den, og at han vil have
menneskene omkring sig til at blomstre, være sig selv og få større
selvtillid. For ham ligger nøglen i, at vi som ledere skal turde
være mere personlige.